Løbsberetning

New Years GRVL Resolution

Af AnneDorte
05/01/2026

Planen var lagt – 100K i den første weekend i 2026. Aldrig har jeg cyklet så langt, så der var en god portion nervøsitet og spænding i maven. De sidste par uger har været med middelmådigt efterårsvejr og plus grader – så hvem skulle have troet det endte med sne og -6,5 grader.

Kl. 10:00 stod jeg klar til start, sammen med en flok bad ass graveleurs!

Lidt for hård start - typisk mig. Jeg lærer det vel engang.
Men de første 45 min gik derud af - havde lagt mig sammen med Jonas og der var da også tid til lidt snik snak. Det var superhyggeligt. Men 1, 2, 3 - først lå Jonas i skovbunden, og så mig. Ikke nok med det - så tog vi den på røven igen efter 15 meter. Så havde den frosne skovbund ligesom vist sig fra sin brutale side - det må fanme ha været et kønt syn.
Op igen og afsted - de 100K cykler jo ikke sig selv.
Frosne, flotte og kolde kilometer - af cyklen, under bummen og over vandløb og på cyklen igen- ikke ligefrem de bedste konditioner for at komme hurtig i mål.
Efter 56km var der depot - cup nudler og varmt vand. Ved nærmere eftertanke skulle det pitstop måske være sprunget over, for shit det var en kold fornøjelse at komme i gang igen.
Derefter gik der 3 km og så mistede jeg min wingman til kulden - og så var jeg mutters alene.
Og så begyndte den mentale kamp - for jeg var jo i mit hood, Frederikshåb er tættere på hjem end målet i Gårslev.
Skulle det her være min første DNF?
Nej, fanme nej. Alene eller ej - så skulle jeg igennem. Høj kadence og varme i kroppen - et tråd ad gangen. 80km - kun 20 ish igen - måske lidt naiv, for ruten var 108K, men jeg kunne vel håbe det var forkert.
De sidste 45 minutter blev taget på ren overlevelse - jeg missede en cykelsti inde i Vejle, så fik også en km ekstra i dumme bøde.
Og så kom den - cykelcomputeren ville gå i energispare - fuck. Alene og ingen ide om hvor jeg skulle hen hvis den svigtede mig.
De sidste par bakker omkring Munkebjerg måtte jeg af cyklen - jeg var flad! Jeg havde givet alt jeg havde i tanken.
Da jeg så et skilt hvor der stod Gårslev 4km, blev jeg oprigtig glad - nu kunne den computer bare gå død - skidt pyt med data.
Forbi byskiltet og så var jeg der hvor det hele startede - TheBikefitStudio.
Og da jeg kom af cyklen og computeren sagde 110K - kunne det ikke gå stærk nok med at gemme, for det data skulle fanme ikke gå til spilde. Dokumentation og uden det, ville det jo aldrig være sket!

Fuck en kold omgang ❄ - 110K, 1054 HM og minus 6,5 grader - nu kan 130K Spring Gravel bare komme an!

Hvad tager jeg med herfra:

Tænk alternativ energiplanlægning, når det er frostgrader. Planen var ca. 350g. kulhydrat + min. 2,5 ltr. vand, men grundet frosne dunke blev det kun til 1 ltr. væske og 190g kulhydrat (+ en portion cupnuder) – og det er ikke nok. Korrekt energi indtag er alt afgørende for præstation og restitution!

Powerbank eller ny cykelcomputer til kommende lange ture.

Jeg gennemfører hvad jeg sætter mig for!

Rute 1️⃣3️⃣
Energiplanen 0️⃣3️⃣
Fysik 7️⃣
Mental 1️⃣0️⃣

Personlige rekorder:
110,7 km 🏆 ( tidligere 80,31 km )
1054 hm 🏆 ( tidligere 816 hm (Mallorca))



Start kl. 10:00

Turen har givet AnneDorte følgende badges: