Gravelcyklen er blevet voksen – og den har fået travlt
Der var engang, hvor en gravelcykel nogenlunde kunne beskrives som en racercykel med lidt bedre plads til dækkene.
De tider er forbi.
Gravel racing har på ganske få år udviklet sig til sin helt egen disciplin, og med den nye Ridley Kanzo Fast 2.0 får vi måske et af de tydeligste billeder hidtil af, hvor sporten er på vej hen.
Mere aerodynamik. Større dæk. Mere stabilitet. Mere integration. Og frem for alt: mere fart.
Ridley kalder selv filosofien bag cyklen for “Gravel Racing Redefined”, og selvom den slags formuleringer normalt skal tages med en passende mængde marketing-salt, er der faktisk noget om snakken her.
For Kanzo Fast 2.0 er ikke bare blevet gjort mere aerodynamisk. Ridley har forsøgt at se på hele ligningen for at gøre en gravelcykel hurtigere.
Og resultatet er en temmelig interessant maskine.
Vi så allerede cyklen ved The Traka tidligere i år.
Her blev en endnu ikke lanceret Ridley spottet. Cyklen bar Ridley Speed Shop-markeringer og blev i første omgang omtalt under forskellige prototype-navne. Men det var tydeligt, at der foregik noget interessant.
Det markante styrhoved, de aerodynamiske rørprofiler og den enorme plads omkring dækkene afslørede, at Ridley arbejdede på noget, der gik betydeligt længere end en mindre opdatering.
Senere er prototypen vist frem på Eurobike, og nu har cyklen fået sit rigtige navn:
Kanzo Fast 2.0.
At den første gang for alvor viste sig ved The Traka er egentlig meget passende. For netop de store gravel races er blevet laboratoriet for en udvikling, der i disse år ændrer vores opfattelse af, hvordan en hurtig gravelcykel skal se ud.
Aero møder 58 millimeter
Det måske mest interessante tal på hele Kanzo Fast 2.0 er ikke vægten.
Det er:
58 mm.
Så brede dæk kan rammen officielt rumme.
På en cykel, der samtidig er udviklet med aerodynamik som et af sine vigtigste designparametre.
Det lyder næsten selvmodsigende. For traditionelt har aerodynamik betydet smalle profiler og en lille frontalflade, mens store dæk – ja, de er store.
Men gravel racing har lært cykelindustrien noget vigtigt:
Den hurtigste cykel i en vindtunnel er ikke nødvendigvis den hurtigste cykel på en 200 kilometer lang grusrute.
Rullemodstand, greb, vibrationer, kontrol og muligheden for at blive siddende og træde, når underlaget bliver dårligt, betyder også noget.
Derfor er bredere dæk blevet en af de helt store tendenser inden for moderne gravel racing. Ved The Traka blev Ridleys prototype eksempelvis set med omkring 2,2–2,25” dæk – dimensioner vi for ganske få år siden uden tøven havde kaldt mountainbike-dæk.
Ridley går altså ikke efter at gøre cyklen hurtig på trods af de store dæk.
De store dæk er en del af forsøget på at gøre den hurtig.
Bredere er hurtigere?
Det er i hvert fald Ridleys argument.
Et stort dæk kan køres med lavere tryk og forme sig bedre efter underlaget. På ujævnt underlag betyder det mindre energi, der forsvinder i vibrationer, samtidig med at rytteren får mere greb og komfort.
Ridley fremhæver fire fordele:
- lavere rullemodstand på ujævnt underlag
- mere komfort og dermed mindre træthed
- mere greb
- bedre beskyttelse mod punkteringer.
Det interessante er, at Ridley samtidig har arbejdet intensivt med aerodynamikken omkring de store dæk.
For hvis vi bare monterer enorme dæk på en aero-racercykel, har vi ikke nødvendigvis løst problemet. Vi har muligvis bare skabt et nyt.
Derfor er rørprofilerne på Kanzo Fast 2.0 formet omkring den samlede pakke af hjul, dæk, ramme og rytter.
Det er gravelcyklen anno 2026 i en nøddeskal:
Ikke aero eller store dæk. Aero OG store dæk.
Noah Fast 3.0, Ridleys aero landevejs racer, som bruges af Uno X Mobility har tydeligvis været forbi tegnebordet
Kigger man på Kanzo Fast 2.0 forfra, er slægtskabet med Ridleys aeroracer Noah Fast svært at overse.
Særligt det dybe styrhoved giver cyklen et næsten landevejsagtigt udtryk.
Ifølge Ridley benyttes anden generation af deres aeroteknologi udviklet fra Noah Fast-platformen. Blandt detaljerne finder vi blandt andet F-Surface Plus-strukturer og såkaldte F-Wings, der skal kontrollere luftstrømmen omkring cyklen. Noget de selv har udviklet i deres egen fabriks vindtunnel.
Underrøret er samtidig gjort stort nok til delvist at skærme drikkedunkene fra vinden, sadelpinden har en aerodynamisk profil, og forgaflens ben er asymmetrisk udformet med tanke på stabilitet i sidevind.
Ridley har nemlig eget CFD-arbejde og vindtunnel til rådighed i udviklingen, så aero-delen er ikke bare et spørgsmål om at gøre rørene lidt fladere og kalde det “aero”
Det er en decideret aero-gravelcykel.
Men den er samtidig konstrueret omkring dæk på op til 58 mm.
Det er den kombination, der gør cyklen interessant.
Geometrien fortæller næsten lige så meget som aerodynamikken
Kanzo Fast 2.0 handler heller ikke kun om watt.
Ridley har ændret geometrien markant.
Sadelrørsvinklen ligger på 74,5 grader i XS og 75 grader i S, M og L, hvilket placerer rytteren længere fremme over cyklen.
Det passer godt sammen med noget, Ridley selv havde observeret blandt professionelle gravelryttere: sadler blev i stigende grad skubbet langt frem på rails – nogle ryttere kørte endda løsninger med negativ setback.
I stedet for at få rytteren til at ændre cyklen bagefter har Ridley med andre ord flyttet geometrien i samme retning.
Samtidig kombineres den mere centrale position med længere akselafstand og lavere krankboks.
Det skal give stabilitet ved høj fart og på dårligt underlag uden at gøre cyklen doven i styringen.
Det er også interessant fra et bikefit-perspektiv.
For moderne gravel racing bevæger sig væk fra tanken om, at en gravelcykel nødvendigvis skal have en afslappet endurance-position. Når hastighederne stiger, bliver rytterens position en stadig større del af den aerodynamiske ligning.
Men positionen skal samtidig kunne holdes efter fem, seks eller ti timer.
Det hjælper ikke meget at spare nogle watt foran, hvis rytteren efter fire timer sidder oprejst med hænderne på toppen af styret og forhandler med sin ømme lænd.
Det lille opbevaringsrum i underrøret
Så kommer vi til en detalje, som måske ikke giver mange watt, men som sandsynligvis bliver værdsat, første gang man punkterer 70 kilometer fra mål.
Kanzo Fast 2.0 har integreret opbevaring i underrøret.
Ridley har placeret åbningen helt nede omkring den nederste del af røret fremfor direkte under flaskeholderen. Dermed kan man komme til indholdet uden først at skulle afmontere sin drikkedunk.
Indvendigt ligger to polstrede poser til eksempelvis værktøj, slange og andre småting.
Det er ikke en cykel designet til at slæbe halvdelen af Spejdersport med på weekendtur.
Men hvis man vil kan den godt klare en let og “hurtig” oppakning. Hvis man f.eks. ønsker at kører ultra løb mm.
Men den kan som udgangspunkt bære de ting, man faktisk har brug for under et gravelrace.
Og det passer meget godt til hele cyklens filosofi.
Den er også tænkt til de lange dage
På overrøret findes integrerede monteringspunkter til en taske, og Ridley leverer selv en top tube pack til systemet.
Samtidig er der integreret kædefører, fuldt intern kabelføring og mulighed for skærme via Ridleys Curana-system.
Ifølge oplysninger omkring prototypen har Ridley desuden tænkt muligheden for strømforsyning og dynamoløsninger ind – noget der begynder at blive interessant, når gravel bevæger sig over i ultra-distancer og nattekørsel.
Men Ridley er ret tydelig omkring cyklens primære formål.
Det her er ikke deres ekspeditionscykel.
Man kan godt spænde let bikepacking-udstyr på den, men Kanzo Fast 2.0 er først og fremmest bygget til at køre hurtigt.
Meget hurtigt.
Kun elektroniske gear
Her har Ridley også truffet et ret kompromisløst valg.
Kanzo Fast 2.0 er konstrueret udelukkende til elektroniske geargrupper.
Der er simpelthen ikke mulighed for mekanisk gearføring.
Der er heller ikke beslag til forskifter.
Det betyder 1x.
Maksimal klinge er ifølge Ridley 56T, mens 47,5 mm chainline også kan anvendes.
Det fortæller en hel del om, hvem cyklen er lavet til.
Det er en gravel race platform. Ikke en schweizerkniv.
1.135 gram
Selve rammen er opgivet til 1.135 gram, mens forgaflen vejer cirka 460 gram.
Det er måske ikke tallet, der får vægtweenies til at besvime ned i deres køkkenvægt, men det skal også ses i sammenhæng med, hvad rammen indeholder:
aerodynamiske profiler, plads til 58 mm dæk, intern opbevaring og en konstruktion udviklet til hårdt gravelrace.
Ridley bruger deres Ultra High Modulus-carbon med en blanding af blandt andet TA12 × TA42 og BB86 krankstandard.
Cyklen kommer i fire størrelser:
XS, S, M og L.
Og så er der tendensen
Det er måske her, Kanzo Fast 2.0 bliver mest interessant.
For cyklen står ikke alene.
The Traka 2026 var nærmest en udstilling i, hvad der er ved at ske med gravelcyklen. Flere af de nye raceplatforme, der blev set i Girona, kombinerede tydelig aerodynamisk optimering med markant større dækvolumen. BikeRadar pegede netop på kombinationen af aero og store dæk som en af de tydelige teknologiske tendenser ved årets løb.
Gravel startede på mange måder som modsætningen til den ekstremt specialiserede landevejscykel.
Simple cykler. Store dæk. Tasker. Eventyr.
Så kom løbene.
Og så kom wattmålerne.
Og vindtunnellerne.
Og skinsuits.
Og nu står vi med en cykel med aerodynamisk optimeret styrhoved, CFD-udviklede rørprofiler, elektroniske gear, 56-tands klinge og plads til noget, der næsten ligner XC-dæk.
Det kunne være fristende at konkludere, at gravel er blevet til landevejscykling på grus.
Men det ville faktisk være at overse det mest interessante.
For cykler som Kanzo Fast 2.0 er ikke bare racercykler med større dæk.
De begynder at blive deres egen ting.
Den moderne gravelracer
Ridley lancerede den første Kanzo Fast tilbage i 2020, hvor idéen om en decideret aerodynamisk gravelcykel stadig var relativt ny.
Seks år senere er spørgsmålet ikke længere, om aerodynamik hører hjemme på gravel.
Spørgsmålet er snarere, hvordan man kombinerer den med alt det andet, en gravelcykel skal kunne.
Kanzo Fast 2.0 er Ridleys svar.
58 mm dæk.
Aero-ramme.
Progressiv racegeometri.
Integreret opbevaring.
Elektronisk 1x.
Og en cykel bygget til at holde farten, når asfalten for længst er sluttet.
Det er svært ikke at se den som et meget konkret billede på gravel racing i 2026.
For fremtidens hurtigste gravelcykel bliver måske ikke den letteste.
Den bliver heller ikke nødvendigvis den mest aerodynamiske.
Den bliver den cykel, der taber mindst fart, når underlaget bliver dårligere.
Og lige præcis dér virker det til, at Ridley har lagt alle brikkerne på bordet med den nye Kanzo Fast 2.0.
Gravel racing er stadig gravel.
Det går bare efterhånden ret stærkt.